Antal piste og sværhedsgrad

  • 16
  • 19
  • 13
  • 7
  • Alpin 73 Km
  • Langrend 600 Km
  • Beliggenhed 195-1.030 m.o.h.
  • Snowboardpark Ja
  • Skiskole Ja
  • Lysløjpe 15 Km
  • Fra Langesund 380

Hafjell

Ferie for hele familien i Norges olympiske skieldorado

Lørdag d. 28. November startet skisæsonen på Hafjell. Bakkerne er sneklædte og klar til alle skientusiasterne!

Hafjell
Foto: CH/VisitNorway.com

Skioplevelser af olympisk karakter for både store og små, terrænparker af international klasse og adgang til 600 km langrendsløjper i den smukke Gudbrandsdal – Alt dette og meget mere får I, hvis I vælger Hafjell som destinationen for jeres skiferie.

Her er nemme grønne bakker til de nyeste skiløbere og udfordringer til de bedste på de olympiske sorte pister, og her er adgang til Norges suverænt største netværk af præparerede langrendsløjper, heriblandt en 6 kilometer lysløjpe til en hyggelig aftenskitur i den knitrende sne.

Området byder desuden på en af verdens bedste terrænparker, Main Park, og yderligere tre velanlagte terrænparker af forskellige sværhedsgrader, der nok skal få pulsen op hos selv den største vovehals.

Hafjell tilbyder også et væld af aktiviteter for de mindste, der kan prøve kræfter med både slalom og hop i sikre omgivelser. Børnene kan desuden lave deres helt egen SkiMovie på en miniudgave af en olympisk piste, hvor der laves tidtagning og videooptagelse af gennemløbet.

I februar 2016 kan I få en helt unik oplevelse i Hafjell, når Ungdoms-OL afholdes. Kig forbi de olympiske bakker og bliv inspireret af de dygtigste skiløbere og snowboardere, før I selv tager ud for at afprøve teknikkerne på pister og terrænbakker.

(Nogle af pisterne vil være reserveret til de olympiske udøvere, men resten vil være åbne som normalt.)

Hafjell
Foto: CH/VisitNorway.com

Hotel

i nærheden af Hafjell

Hytter & lejligheder

i nærheden af Hafjell